Her vises placeringen af skulpturen både som skitse, og løst indtegnet i forhold til indgangspartiet.

To skulpturer til Børneby Øster, LYSHOLT, Ikast-Brande
INDGANGSPARTI
En opretstående skulptur, der er hugget og slebet ind som relief i en stor skiferplade, står i aksen ved indgangen og tager imod, som en gestus – en hilsen. Relieffet er dobbeltsidet og mødes i poterne og halen, der bryder ud af stenen. Reliefferne går dermed fra at være todimensionelle til at blive fysiske og tredimensionelle. Halen er stor og brusende, som en positiv kraft. Ved at lave en skulpturel entré – som bliver en integreret og arkitektonisk del af stedet, får skulpturen også en funktion. Den vil komme til at blive et signal udadtil. Institutionen vil møde de udefrakommende; både elever, forældre og personale med en skulptur som handler om en umiddelbar oplevelse og derved kunne åbne op for en dialog. Indgangen skaber derved en sammenhæng og en overgang samtidigt. H:2m, B:2m, D:0,13m
RUTSJEBANE
i samme materiale og mål, som en legeskulptur. rutsjebane, har nogenlunde samme mål som skulpturen, hvor skiferpladen er slebet til, sådan at der bliver et glat spor, der passer til at børn kan rutsje nedad den store plade. Der er også et relief i stenen – et hoved af et dyrevæsen, hvor rutsjebanen kommer ud af munden på den - i samme tonesætning som skulpturen ved indgangen.


Modeller af de to skulpturer
SKITSER OG MODELLERING






UDVÆLGELSE AF SKIFERPLADER PÅ DOVRE FJELD STENBRUD