Ferniseringen sker søndag den 24. Oktober 2021 klokken 14:00 med taler ved kunstneren Claus Ørntoft, Formanden for Kunstudvalget i Hjørring Kommune Troels Bidstrup Hansen og Morten V. Petersen, Victor Petersens J. F. Willumsen-samling på Herregården Odden. Det er et åbent arrangement, alle er velkomne.
” På Victor Petersens J. F. Willumsen-samling på Herregården Odden er vi glade for at skulpturen ’Indadvendt Stranding’ har fundet en hvileplads ved søen. Claus Ørntoft er en af vore vigtige kunstnere i Nordjylland, med monumentale værker udstillet nationalt og internationalt, og med lokale rødder. Skulpturen, som jo er noget stor, er som skabt til placeringen, som Claus Ørntoft har valgt. Vi håber mange vil besøge os og få glæde af at opleve skulpturen i landskabet.” Morten Petersen, Formand for Fonden Victor Petersens J. F. Willumsen-samling på Herregården Odden.