INDGANGSPARTI TIL RYSLINGE SKULPTURPARK


ARBEJDSSKITSE AF LØSNING TIL RYSLINGE

Idéen om at bearbejde Indgangspartiet til Ryslinge skulpturpark med store stenplader, kom efter at have besøgt parken og oplevet brugen af den.

I min oplevelse af parken og de skulpturer der allerede befinder sig der, blev det hurtigt klart for mig at jeg ønskede at videreudvikle det ”Land-art” princip som er hoved udtrykket på stedet. 
Den løsning jeg er kommet frem til, vil fungere både som skulptur, som en skiltning og et vartegn, og som, håber jeg, en markering af skulpturparkens selvrespekt. 
Det at skulpturen bryder ind i asfalten, gør at den involverer de der passerer forbi skulpturparken, bare ved at de går eller kører forbi- På en måde fungerer også granitpladerne som en løber – eller en belagt sti, hvor de gående kan entre pladsen direkte fra den asfalterede vej.
Der skal hugges RYSLINGE SKULPTURPARK ind på hver side af den store buede sten.

Indgangspartiet skal bestå af 4 plader granit, som ligger direkte på jorden. De er hver ca. 250 x 400 x 30cm og vejer ca. 8 tons per stk.
På dem står et stort stykke granit, der måler 8 meter i længden, 1,65 meter i højden og ca. 0.6-meter i bredde, i en bue, der spidser til ud mod vejen, som man kan se af tegningen her. Den vurderer jeg også til at veje ca. 8 tons.  
Udskæringen i asfalten, for at gøre plads til den plade som skal ligge ud i vejen, skal gøres efter en skabelon, som jeg laver efter det stykke granit der skal bruges. Den vil måle ca. 250 x 100cm i en organisk linje.
Derefter skal pladerne hejses på plads. Der skal justeres med stabilgrus.

GRANIT FRA BOHUSLÂN TIL RYSLINGE

I Bohuslän findes der granitbrud, hvor det er muligt at bryde plader i store flader, Hvilket kun er muligt for granit nogle få steder i verden. I og med at jeg har arbejdet med store granitplader, har jeg udviklet en teknik for at håndtere dem, bryde, kløve og bearbejde pladerne i bruddet.

AFSLØRING AF DET NYE INDGANGSPARTI, 12. NOVEMBER 2016

HUGGEPLADSEN I MYGDAL AUGUST 2016

ARBEJDSSKITSER OG MODELLER

WWW.RYSLINGESKULPTURPARK.DK